Hvilke krav er der til cykler og cykeludstyr i cykelloven?

 

Få et hurtigt overblik over cykelloven

Outzone laver her en kort gennemgang af lovens krav til din cykels indretning og udstyr, samt links til bekendtgørelserne, hvor alle kravene kan findes.

En cykel må højst være 3,5 m lang og 1 m bred, og den skal være udstyret med mindst 2 uafhængige bremsesystemer.

 

Er der lovkrav til reflekser og ringklokke

En cykel skal være forsynet med mindst én hvid refleks, der kan ses forfra, én rød refleks, der kan ses bagfra og mindst to gule reflekser, der bevæger sig når cyklen kører (de må gerne være reflekserne i pedalerne) og som også er synlige bagfra. Hvert hjul skal være forsynet med mindst én gul refleks, der kan fra siderne, eller have hvide reflekterende dæk- eller fælgsider. Cyklen skal desuden også være forsynet med en fungerende ringklokke.

 

Hvilke cykellygter opfylder kravene i cykelloven?

Når det køres efter mørkets frembrud skal der endvidere være lys på cyklen. Lygten foran skal være en gul/hvid forlygte og lygten bagpå skal være en rød lygte. Begge skal kunne ses minimum fra 300 meters afstand. Kører du uden lys eller mangler reflekser er bødetaksten 1000kr.

Kravene til cyklers indretning og udstyr kan du finde i Trafikstyrelsens bekendtgørelse nr. 316 af 20. maj 1999.

Kravene til cykelhjelme kan du finde i bekendtgørelse 413 af 8. maj 2007. Cykelhjelme skal bl.a. være CE-mærkede.

Du kan se mere om cykler og sikkerhed på Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside: Sikkertrafik.dk