Handelsbetingelser

Nærværende salgs- og leveringsbetingelser er gældende for alle leverancer fra Outlet Cykler, medmindre der er andre skriftlige aftaler mellem køber og Outlet Cykler.


Generelle oplysninger 

Demstrup Cykel Outlet ApS

CVR-nr. 30346505

Grønningen 13

8620 Kjellerup

E-mail: [email protected]

Tlf.:  86 66 74 13


Betaling 

Outlet Cykler tilbyder bestilling af varer online. Betalingsmåden er enten Dankort, Visa, MasterCard, JCB eller MobilePay/Apple Pay. Erhvervskunder kan også tilbydes betaling med faktura/EAN (kontakt da kundeservice). 

Ved betaling med betalingskort og MobilePay/Apple Pay, trækkes beløbet først på din konto den dag, varen afsendes. Vi tager ikke kortgebyrer.

På udvalgte varer tilbydes også finansiering med f.eks. ViaBill eller Sparxpres.

Betaling med finansiering

ViaBill

Ved køb med ViaBill vil du først modtage dine varer. Herefter skal du betale din månedsydelse den 20. i hver måned.
Betaler du ikke til tiden, vil der blive pålagt et gebyr på DKK 39,-. Hvis du fortryder dit køb (under din normale 14-dages returret), ophører aftalen om betaling hos ViaBill. 

ViaBill finansierer køb for op til 20.000 DKK.
Læs mere her: www.viabill.com/kredit   

Sparxpres
Cykelkøb over 2.000 DKK kan finansieres i samarbejde med Sparxpres.  
Når du ønsker at finansiere dit køb, kan vi (på rente -og gebyrfrie lån) ikke tilbyde gratis cykel levering.

I så fald opkræves vores normale fragtgebyr på 399 DKK (helt automatisk i indkøbskurven).
Ønsker du at benytte vores tilbud om gratis cykel levering, kan du altid betale med en af de mange andre gratis betalingsformer som f.eks. (men ikke begrænset til) betalingskort.

Fragt og levering

De oplyste fragtmuligheder gælder for Danmark, hvis ikke andet er oplyst. Ønsker du tilbud på levering til et andet land, bedes du kontakte kundeservice.

Alle normale pakker leveres som udgangspunkt med GLS eller PostNord
- Gratis pakkeshop over 299 DKK.
- Fragtpriser fra 29 DKK. 

Cykler samt store pakker leveres med 3D Logistik eller Brink Transport
- Gratis ved cykelkøb (normalpris 399 DKK)
- Ø-tillæg kan pålægges leveringen - kun ved levering til ikke brofaste øer (+399 DKK)
- Leveres helt til døren, samt på (af kunden) aftalte steder - hvis let tilgængeligt.

* Se mere om vores muligheder i menupunktet >>Fragt<< på vores hjemmeside, eller på de enkelte varer/i indkøbskurven.

Returret 

For varer købt i Outlet Cyklers webshop yder vi 365 dages returret fra fakturadato udover den lovpligtige 14-dages fortrydelsesret.
Returretten løber fra den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare. 

Fristen indebærer, at du har 365 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb.

Vi refunderer fakturabeløbet i op til 365 dage efter køb under forudsætning af, at varen/varerne tilbageleveres i samme stand og mængde som ved modtagelsen. Er varen taget i brug, kan det ikke forventes, at Outlet Cykler kan tilbyde at tage produktet retur til det oprindelige købsbeløb. 

I mange tilfælde betyder det, at varen skal returneres i den originale emballage. Vent derfor med at kassere emballagen til retur/fortrydelsesretten er udløbet. Omkostningerne i forbindelse med returnering til Outlet Cykler afholdes af køber.

Såfremt du ikke har gemt din returemballage, kontakt da vores support for at finde en løsning.
Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.

Fortrydelse af en del af købet 

Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre. 
Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb. 

Varen returneres (efter aftale) til:

Outlet Cykler

Grønningen 13

8620 Kjellerup


Du kan enten benytte nedenstående standardfortrydelsesformular, eller vores egen returneringsformular - klik her (Alternativt kan du også blot skrive en mail)

Standardfortrydelsesformular

(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

Til:

outletcykler.dk

Demstrup Cykel Outlet ApS

Grønningen 13

8620 Kjellerup

E-mail: [email protected]

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:

__________________________________________________________________________________

Bestilt den: _______________________________     Modtaget den: _______________________________

Forbrugerens navn: ______________________________________________________________________

Forbrugerens adresse:  ___________________________________________________________________

Forbrugerens underskrift: _________________________________________      Dato: _________________

Returnering af varer købt på Outletcykler.dk

Du kan frit vælge transportør af dine varer. Det eneste vigtige er, at varen skal sendes med levering/med omdeling til vores firma-adresse indenfor normal åbningstid. Skal du returnere en cykel, er du meget velkommen til at kontakte vores kundeservice, da vi nærmest med garanti kan tilbyde returafhentning til en meget billigere pris, end hvad der er muligt at arrangere som privatperson. Er der tale om en berettiget reklamationssag koster en returnering selvfølgelig ikke noget.

Visse varer kan ikke returneres med normal post. Dette gælder for: Cykler & meget store produkter. 
Udgifterne til returnering af disse varer forventes højst at koste: 199 DKK (kontakt gerne vores kundeservice for hjælp/tilbud på dette. Husk endeligt, at dette ikke er en omkostning du skal betale, i forbindelse med en berettiget reklamation).

Før du returnerer varen

For at vi kan hjælpe dig bedst muligt ved returnering, bør du kontakte os på [email protected] eller på tlf. 86 66 74 13 før du sender varen til os. 

Varens stand ved returnering

Varens stand, når du sender den tilbage: 

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik. 

Hvis varen er prøvet udover, hvad der beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi. 

For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.

Tilbagebetaling af købsbeløbet:

Ved bankoverførsel er ekspeditionstiden højst 3 arbejdsdage. Ved tilbageførsel til kreditkort tilbageføres beløbet med det samme din sag er behandlet. Dog kan der være ventetid inden beløbet er synligt på din bank-konto afhængig af hvilket debet/kreditkort du benyttede ved handlen. 

Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger i tilfælde af, at du har returneret alle de købte varer (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. 

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.
I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købet. 

Reklamationsret 

Købelovens mangelsregler finder anvendelse for forbrugere.

Outlet Cykler yder 24 måneders reklamationsret på solgte varer i henhold til købeloven. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Får du problemer med en vare, du har købt hos Outlet Cykler, skal du blot henvende dig - vi bestræber os altid på at yde den bedst mulige service i enhver situation. Din kvittering / faktura gælder som garantibevis, så pas på den.

Reklamationsretten bortfalder, hvis fejlen skyldes forhold forårsaget af køber, herunder fejlagtig brug af produktet, uheld eller misbrug af varer eller manglende vedligeholdelse. Dette gælder også skader forårsaget af fugt og temperaturforandringer ved ukorrekt brug af produktet.

Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer indenfor to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk også at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger. Bemærk venligst, at vi (som en service) tilbyder afhentning af cykler. Kontakt os da inden cykler afsendes i forbindelse med en reklamation, da vores egne omkostninger typisk er meget lavere end standardpriser ved 3. part, grundet vores egne fragtaftaler. 

Varen returneres (efter aftale) til:

Outlet Cykler

Grønningen 13

8620 Kjellerup

Modtagelse af produktet 

Heldigvis er fragtskader sjældne. Ser emballagen alligevel ødelagt/beskadiget ud, skal du enten nægte at modtage varen, eller dokumentere at varen er leveret beskadiget når du opdager det (tag f.eks. billeder). Kontakt derefter Outlet Cykler hurtigst muligt, så vi kan få sendt en ny og ubeskadiget vare til dig.

Ved at afvise en beskadiget pakke (eller ved at tage billeder med det samme), styrker du din mulighed for, at bevise at varen er skadet under transporten (dvs. vi får lettere ved at løse problemet for dig hurtigt - til din egen fordel).

Gavekort  

Ved køb af et gavekort har du 14 dages fortrydelsesret. Gavekortet er gyldigt i 3 år.

Persondatapolitik

Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os:
Navn, adresse, telefonnummer og mailadresse. 

Vi registrerer og videregiver personoplysninger, som er nødvendige for at kunne levere varen til dig. Personoplysninger videregives kun til det valgte transportfirma, som kan være en af følgende virksomheder:

- GLS eller PostNord (navn, adresse, telefonnummer og mailadresse) (ved normale pakker)

- 3D Logistik eller Brink Transport (navn, adresse og telefonnummer) (ved store forsendelser)

Personoplysningerne registreres hos Demstrup Cykel Outlet ApS og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.  

Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.
Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.  

Den dataansvarlige på www.outletcykler.dk er Demstrup Cykel Outlet ApS. 

Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig.

Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på: [email protected] 

Klageadgang

Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte [email protected] Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til: 

Center for Klageløsning
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
www.forbrug.dk

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her:
http://ec.europa.eu/odr   

Handelsbetingelserne er senest opdateret den 1. september 2018